Dansk Epilepsi Selskab

  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size
  • default color
  • red color
  • green color
Home Hvem er vi?
Hvem er vi? Udskriv

Dansk Epilepsi Selskab (DES) er den danske afdeling (chapter) af The International League Against Epilepsy (ILAE). Denne verdensomspændende organisation blev stiftet i 1909 og har til formål at fremme forskningen i epilepsi.

DES blev stiftet i 1970 og har aktuelt ca. 193 medlemmer.

DES er et samlingspunkt for læger med interesse for epilepsi. Selskabet afholder en række aktiviteter for at fremme epileptologien, bl.a. ved at støtte og formidle forskning, arrangere kurser, formidle information om ILAEs aktiviteter, udsende nyhedsbreve etc.

Generalforsamlingen afholdes i foråret og efterfølges af et videnskabeligt møde med en serie frie foredrag, hvor alle er velkomne med indlæg om deres egne eller andres aktuelle forskningsprojekter. Der er således god lejlighed til at "prøveholde" foredrag tænkt præsenteret f. eks. ved internationale kongresser.

DES afholder så vidt muligt to større videnskabelige møder om året. Møderne afholdes oftest som internatmøder fra fredag til lørdag eftermiddag. I møderne deltager eksperter fra såvel ind- som udland.

DES afholder endvidere jævnligt efteruddannelseskurser.

Hvert 2. år afholdes en international epilepsikongres i samarbejde med verdenssammenslutningen af epilepsiforeninger (IBE). Desuden råder ligaen (ILAE) over en lang række underkommissioner, hvor et stort antal ekspertgrupper arbejder med hvert sit specielle felt.

Som medlem af DES vil du blive løbende orienteret om Selskabets aktiviteter, inklusiv udenlandske arrangementer.

Kontingentet for medlemskab er 350 kr. årligt.

Hvis du ønsker at blive medlem af Dansk Epilepsi Selskab eller blot vil høre mere om selskabet og dets aktiviteter er du velkommen til at kontakte selskabet på adressen:

Fællessekretariatet
Kristianiagade 12
2100 København Ø
Tlf. 3544 8229
E-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Blanket til indmeldelse i selskabet

Blanket til udmeldelse af selskabet


Med venlig hilsen
Anne Sabers 
formand