Dansk Epilepsi Selskab

  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size
  • default color
  • red color
  • green color
Home Selskabet Seneste Nyhedsbrev Nyhedsbrev December 2009
Nyhedsbrev December 2009 Udskriv

NYHEDSBREV DECEMBER 2009

Kære DES medlem.

 

Julen står for døren - og inden vi hopper ind i 2010, vil vi gerne fortælle vores medlemmer om bestyrelsens aktiviteter siden sidste nyhedsbrev i juni 2009.

 

Der er netop afholdt et fagligt og socialt vellykket efterårsmøde 30. og 31. oktober på Schäffergaarden med emnet "Non-farmakologisk behandling af epilepsi". Mødet var velbesøgt med 85 deltagere.

I forbindelse med efterårsmødet blev der afholdt ekstraordinær generalforsamling.

Vedtægtsændringerne som bestyrelsen lagde frem ved forårsmødet blev foreløbig godkendt - mhp endelig godkendelse ved næste ordinære generalforsamling d. 5. marts 2010. Bestyrelsens handlingsplan mhp. at rette op på selskabets skrantende økonomi blev ligeledes godkendt af tilstedeværende medlemmer. Man har bl.a. måttet reducere selskabets løbende udgifter, hvilket vil betyde at den fremtidige kommunikation med selskabets medlemmer vil foregå via DES hjemmeside og via e-mail (bortset de få medlemmer der ikke har e-mail). Derudover har selskabet fundet det nødvendigt at hæve medlemskontingentet fra 250 kr. til 350 kr. Forårs- og efterårsmøderne har glædeligvis haft stor tilslutning de seneste år, hvilket i særdeleshed har tæret på selskabets økonomi. Derfor skal møderne i fremtiden være udgiftsneutrale, hvilket for medlemmerne betyder at efterårsmødet fra 2010 blive 1-dagsmøder (overnatning er specielt dyrt), medens forårsmødet med generalforsamlingen fortsat vil være et 1½ dags møde. Det bliver desværre i den forbindelse også nødvendigt at hæve egenbetalingen ved deltagelse i DES-møder. Der henvises i øvrigt til "Referat af ekstraordinær generalforsamling" på DES hjemmeside.

 

Forårsmødet vil blive afholdt 5. og 6. marts i Københavns-området. Mødet afholdes i samarbejde med Dansk Selskab for Søvn medicin.

 

Ved DNS årsmøde 30.11.09 har DES fået tilbudt en session på 75 min. med emnet "Epilepsi - Updates". Der bliver 3 indlæg: "Genetisk udredning, hvor langt er vi nu i Danmark" ved Helle Hjalgrim, overlæge på Epilepsihospitalet i Dianalund, "En epilepsikirurgisk case" ved Bjarke a-Rogvi-Hansen, overlæge Epilepsiklinikken, Rigshospitalet og Hans Høgenhaven, overlæge Neurofysiologisk klinik, Rigshospitalet og endelig "Er der gevinst ved de nye medicinske behandlingsmuligheder" v Anne Sabers, overlæge Epilepsiklinikken, Rigshospitalet.

 

 

Vi venter spændt på ansøgninger til Lennart Grams mindelegat samt legat mhp deltagelse i Baltic Sea Summerschool, der næste år skal afholdes i Norge. Ansøgere kan forvente svar ultimo dec. 2009. Det 3. Baltic Sea Summerschool der blev afholdt d.  12.-17. juli i Kiel, Tyskland, var en stor succes.

 

DES har nedsat en arbejdsgruppe der vil følge det af ILAE initierede klassifikationsarbejde.

 

Der har været afholdt møde med Epilepsi Foreningen (EF). EF informerede om at der nu er midler fra Inge Berthelsens legat til uddeling til forskning, pengene skal iflg. Fondens bestemmelser  fortrinsvis komme Århus Sygehus til gode. Legatet vil bl.a. blive annonceret via DES hjemmeside. EF har netop opgjort to nye medlemsundersøgelser: "Levevilkår for unge med epilepsi" samt "Partnere til mennesker med epilepsi". Rapporterne vil i nær fremtid kunne downloades fra foreningens hjemmeside. Endelig fokuserer EF på kognitive problemer og epilepsi ved planlægning af 3 temamøder om emnet. EF forespurgte endvidere til erfaringer vedr. topimax kopipræparater - der har ikke hidtil kunnet konstateres problemer ved substitution til kopi præparatet.

 

 

 

Bestyrelsen ønsker dig en glædelig jul og godt nytår. Vi glæder os til 2010.

 

 

 

 

Noemi B Andersen                                                                Hanne Mørk

formand                                                                                 sekretær

Email: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. email: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

 

Kommende Møder

05.11.2010

Log på