Dansk Epilepsi Selskab

  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size
  • default color
  • red color
  • green color
Home Selskabet Vedtægter
Vedtægter April 2010 Udskriv

VEDTÆGTER FOR DANSK EPILEPSI SELSKAB

 

§ 1. Navn, hjemsted og formål

Navnet er: Dansk Epilepsi Selskab - Danish Epilepsy Society (Danish Chapter of The International League Against Epilepsy). Adressen er den til enhver tid siddende formands.

 

§ 2. Selskabets formål

er at fremme den epileptologiske forskning på enhver måde, herunder ved afholdelse af årsmøder fortrinsvis i samarbejde med de tilsvarende organisationer i de nordiske lande samt ved medlemskab af The International League Against Epilepsy (ILAE).


§ 3. Medlemskab

Som medlemmer kan optages læger, der er interesserede i epilepsi. Andre personer, der har vist interesse for epileptologi i videre forstand, kan også optages som medlemmer. Personer med hovederhverv i medicinalindustrien kan ikke være medlemmer af bestyrelsen. Som ekstraordinære medlemmer kan optages personer, der opfylder de ovennævnte kriterier, men med bopæl i udlandet. Disse medlemmer har ikke stemmeret og er ikke valgbare til bestyrelsen. Bestyrelsen afgør i hvert enkelt tilfælde, hvem der kan optages som medlemmer.

 

§ 4. Udmeldelse

kan ske med tre måneders varsel til 1. januar. Medlemmer, der trods påkrav ikke har betalt kontingent i to på hinanden følgende regnskabsår, slettes af medlemslisten på grund af restance.

 

§ 5. Generalforsamling

Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i perioden 1. februar - 30. april. Dagsorden for denne skal omfatte:

 

  1. Valg af dirigent.

  2. Bestyrelsens beretning.

  3. Fremlæggelse af regnskab til godkendelse.

  4. Godkendelse af bestyrelsens forslag til budget og kontingent.

  5. Valg af bestyrelsesmedlemmer.

  6. Valg af revisor.

  7. Eventuelt.


Indkaldelse til såvel ordinær som ekstraordinær generalforsamling sker med mindst 14 dages varsel ved e-mail eller brev til hvert enkelt medlem. Ekstraordinær generalforsamling afholdes efter bestyrelsens bestemmelse eller skriftlig anmodning fra mindst 1/3 af medlemmerne. Krav fra medlemmerne om ekstraordinær generalforsamling skal indeholde angivelse af dagsorden.

 

§ 6. Bestyrelsen

Selskabet ledes af en bestyrelse på maximalt 7 medlemmer. Bestyrelsesmedlemmerne vælges på den ordinære generalforsamling for 2 år ad gangen, således at der hvert år er 3 henholdsvis 4 bestyrelsesmedlemmer på valg. Genvalg kan finde sted. Andre, der er valgbare til bestyrelsen, kan på generalforsamlingen kandidere til de poster, der er på valg. Man kan stille personligt eller ved fravær repræsenteres af en stiller. Såfremt et medlem af generalforsamlingen kræver det, skal afstemning foregå skriftligt. Afgørelse sker ved simpelt stemmeflertal. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, sekretær og kasserer. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsdagsorden. Samtlige bestyrelseshverv er ulønnede.


§ 7. Selskabet

tegnes af formanden (næstformanden) i forbindelse med 1 bestyrelsesmedlem.

 

§ 8. Formanden

Formanden deltager i sin egenskab af chapter præsident i generalforsamling af International League against Epilepsy og eventuelle andre møder af ILAE chapters, eller uddelegerer deltagelsen til et andet medlem af bestyrelsen.


§ 9. Regnskab og revision

Selskabets regnskabsår går fra 1. januar til 31. december. Revision af Selskabets regnskaber foretages af en den af generalforsamlingen valgte autoriseret revisor. Revisionen skal være afsluttet 1. februar.

 

§ 10. Vedtægtsændringer

Ændringer i Selskabets vedtægter kan ske på såvel en ordinær som en ekstraordinær generalforsamling, såfremt mindst halvdelen af medlemmerne er tilstede, og forslaget vedtages med mindst 2/3 stemmeflertal. Er ikke halvdelen af medlemmerne tilstede, men forslaget dog vedtaget, må der indkaldes til en ny generalforsamling; såfremt ændringsforslaget da opnår mindst 2/3 af de afgivne stemmer, er forslaget vedtaget.

 

§ 11. Selskabets ophør

Beslutning om Selskabets ophør skal vedtages på to på hinanden følgende generalforsamlinger, hvoraf den ene godt må være ordinær. Selskabet er opløst, når beslutning herom er vedtaget på to på hinanden følgende generalforsamlinger og på den sidste har opnået mindst 2/3 af stemmerne. Vedtages det at opløse Selskabet, skal dets midler tilfalde Dansk Epilepsiforening.


April 2010
 

Kommende Møder

05.11.2010

Log på